Introduktion til kortspillet 500

Introduktion til kortspillet 500

Det traditionelle kortspil, 500, har eksisteret siden det 18. århundrede, og det er lige så spændende at spille i dag, som det var for århundreder siden. 500 udfordrer og underholder alle niveauer af spillere, uanset om du er nybegynder eller garvet kortspiller.

Herunder kan du læse reglerne til kortspillet 500, så du er klar til at hoppe med, næste gang nogen foreslår en omgang 500.

Formålet med 500

Når du spiller 500 er formålet ret simpelt: Det gælder om at nå til 500 point først. Det kan være et temperamentsspørgsmål, om vinderen er fundet, når den første spiller rammer 500, eller om man skal være over 500 – altså minimum have 505 point. Det aftaler I selvfølgelig ved spillets start.

For at nå til 500 skal I samle stik, som lægges ned på bordet løbende. Når en spiller sidder tilbage med ét kort, som ikke kan bruges som stik eller lægges til en anden spillers stik, kan vedkommende lukke bunken og dermed afslutte runden. Du kan også læse andre kortspilsregler på kortspil.org.

Regler og point givning

Reglerne til 500 kan i første omgang virke komplicerede, men så snart du forstår dem, er de meget lige til. Er du i forvejen en garvet kortspiller af eksempelvis Rommy eller Bridge, så vil du meget hurtigt komme ind i reglerne. Du kan også spille mange kendte kortspil online, hvis du eksempelvis keder dig på pendlerturen.

Børn fra cirka 10 år vil også kunne følge med i et spil 500, og mindre børn kan være med det voksne på hold. Kortspillet 500 er en fantastisk måde at lære børn om tal, hovedregning og strategi.

Kortenes værdi

I 500 har hvert kort en værdi. Værdien er den samme uanset kulør. Herunder kan du læse, hvad de forskellige korts værdi er:

Es: 15 point

2-9: 5 point

10-Knægt-Dame-Konge: 10 point

Joker: 25 point

Sådan laver du stik

I kortspillet 500 skal der minimum tre kort til, for at spilleren kan lave et stik, som kan lægges ned på bordet. Det kan eksempelvis være es-to-tre, otte-ni-ti eller ni-ti-knægt. Nogle spiller med, at man kan lægge stik ned med tre af samme tal, altså eksempelvis 3 femmere, 3 knægte, osv. Det aftales inden spilstart. Stik skal være af samme kulør.

Det er muligt at substituere et almindeligt kort med en joker og dermed skabe et stik. Hvis en modspiller sidder med kortet på hånden, som jokeren erstatter, kan vedkommende snupper jokeren ved næste tur. Jokeren indgår derefter som en del af den spillers hånd.

Når der er stik på bordet, er det muligt at lægge til stikkene. Hvis en spiller eksempelvis sidder med en hjerter ti, og en anden spiller har lagt et stik ned, som består af hjerter knægt-dame-konge, så kan spilleren ved næste tur lægge sin hjerter ti ned på bordet og få de point.

Sådan tælles point sammen efter en runde

Når bunken er lukket, slutter runden. Alle kort, som stadig er på spillernes hånd, er minuspoint. Alle kort, som er lagt på bordet, er pluspoint. Pointene tælles sammen og skrives løbende ned. Vinderen findes, når en spiller rammer 500 point.

Sådan spiller du 500

  • Herunder opridses reglerne til kortspillet 500. Længere nede på siden kan du læse et eksempel på, hvordan reglerne spilles ud i en runde 500.
  • Kortene blandes og fordeles med 7 kort til hver spiller. Nogle spiller med, at kortene skal fordeles én ad gangen, og andre er mere large med, hvor mange kort der uddeles til spillerne ad gangen.
  • Kortbunken placeres på bordet mellem alle spillerne, og det øverste kort vendes med billedsiden opad.
  • Der må ikke lægges stik ned i begyndelsen af en runde, og bunken må ikke lukkes i første runde.
  • Hver spiller har 3 muligheder, når det er deres tur. Spilleren kan enten tage det øverste kort fra bunken med billedsiden nedad, tage det øverste kort fra bunken med billedsiden opad, eller vedkommende kan tage hele bunken med billedsiden opad (eksklusiv første runde).
  • Vælger spilleren en af de to første muligheder, skal vedkommende trække kortet op, bestemme om det skal bruges til hånden eller til et stik, og derefter lægge eventuelle stik ned på bordet og derefter lægge et nyt kort ned i bunken med billedsiden opad.
  • Vælger spilleren den sidste mulighed, skal der lægges et stik ned på bordet, før spilleren kan lægge et kort ned i bunken med billedsiden opad. Er dette ikke muligt, medfølger der en straf på minus 50 point, som regnes sammen, når runden slutter.
  • Det er op til den enkelte spiller, om vedkommende vil lægge stik ned med det samme, de er samlet, eller om spilleren vil holde på stikkene til næste runde. Denne spilmetode kan potentielt give mange minuspoint til modstanderne, hvis spilleren pludselig kan lægge alle stik på bordet og lukke runden på én tur. Men det kan også medføre mange minuspoint, hvis en modstander pludselig lukker runden, og spilleren dermed brænder inde med stikkene.
  • En spiller lukker bunken og dermed afslutter runden med det sidste kort på hånden, som ikke kan bruges til eget stik på bordet, eller lægges til andres stik.
  • Hvis der undervejs i spillet, eller når en runde bliver lukket, lægges et kort ned i bunken, som kan lægges til et af stikkene, må der råbes ROMMY. Spilleren, som råber ROMMY og først fanger kortet, får lov til at lægge det pågældende kort ned til sine stik på bordet. Herefter fortsætter spillet sin gang.

Relaterede artikler

Diverse No Comments

Kom godt i gang med battle ropes

Der er mange måder at komme i form på, men battle ropes må være noget af det mest underholdende og samtidig hårdeste, man kan gøre for at blive fit. Det…
Diverse No Comments

Anmeldelse af Boxer TV

Der er mange muligheder at vælge imellem når man skal lede efter den rette TV pakke. én af de udbydere, som du med stor sandsynlighed bliver bekendt med er Boxer…
Anmeldelse af Allente TV
Diverse No Comments

Anmeldelse af Allente TV

I de danske hjem er det ganske normalt, at der skal være underholdning for alle i form af blandt andet TV og streaming. Hvor mange danskere nu til dags foretrækker…
Guide: Find frem til din nye hobby med disse gode tips
Diverse No Comments

Guide: Find frem til din nye hobby med disse gode tips

Det er sundt at have fritidsinteresser, det har du måske ført hørt. Men der er stadig mange som ikke går op i noget særligt, måske fordi de endnu ikke har…
Guide: Find frem til din nye hobby med disse gode tips
Diverse No Comments

Returret og garanti: Sådan er dine rettigheder, når du handler online

Om du køber tøj på ASOS eller ting på AliExpress, så er der nogle rettigheder, du skal være opmærksom på, at du har, så snart det handler om online køb.…
Diverse No Comments

Skal man købe bitcoin eller aktier?

De seneste par år er det strømmet ind med nye investorer på både aktiemarkedet og andre steder, hvor der er mulighed for at placere sine penge og forhåbentligt tjene flere.…
Guide: Teknologien er din bedste ven på farten
Diverse No Comments

Guide: Teknologien er din bedste ven på farten

Mange mennesker i Danmark, har lang transporttid i hverdagen. Det kan dreje sig om flere timer dagligt for at nå frem og tilbage fra enten arbejdspladsen eller fra studiet. Nogle…
Lav et budget og få råd til hverdagens produkter
Diverse No Comments

Lav et budget og få råd til hverdagens produkter

Der er mange gode grunde til at lave et budget. En af dem er, at det bliver meget nemmere at få råd til de produkter, man har brug for i…