De 7 vidundere

28. november 2025 No Comments By
De 7 vidundere

Allerede i Antikken havde grækerne en forkærlighed for menneskeskabte bygningsværker med fokus på den arkitektoniske og kunstneriske skønhed – det er herfra, man kender begrebet de 7 vidundere, der symboliserer, hvordan mennesket kan forvandle idéer til monumentale værker, der transcenderer både tid og kultur. Mens grækerne tog seværdigheder som De Hængende Haver i Babylon og Kolossen på Rhodos med på deres liste, blev der i årene 2000-2007 kåret 7 moderne vidundere.

Liste over de 7 vidundere

Konkurrencen om at finde de 7 moderne vidundere – udvalgt i samarbejde med både eksperter og verdens befolkning – blev udskrevet af New7Wonders Foundation i 2000-2007. Her får du oversigten, der viser dig, om du skal hæve rumænsk valuta, kinesiske yuan eller en helt tredje valuta, når du skal på jagt efter verdens 7 moderne vidundere.

Stederne er udvalgt ud fra, at de har historisk betydning, arkitektonisk kvalitet, bevaringsstatus og er offentligt tilgængelige, så de kan inspirere de rejsende og fremme turismen. 

Chichén Itzá 

Chichén Itzá er et af de mest imponerende og velbesøgte arkæologiske områder i Mexico, nærmere bestemt Yucatan-halvøen. Ruinbyen er en rejse ind i Maya-civilisationen med steder som pyramiden El Castillo opført omkring år 1000, observatoriet El Caracol, den store boldbane, brønden Den Hellige Cenote og Krigernes Tempel.  

Cristo Redentor i Rio de Janeiro 

Kristusfiguren blev bygget i årene 1926-1931 og ligger 710 meter over havets overflade på Corcovadobjerget, som en del af Tijuca National Park. Den måler godt 30 meter i højden og forestiller Kristus med udstrakte arme. Oprindeligt var den tiltænkt som en markering af 100-året for Brasiliens afhængighed, men er også blevet anset som et fredssymbol efter Første Verdenskrig.

Colosseum i Rom 

Midt inde i Rom finder du amfiteateret Colosseum – et af verdens største med plads til 50.000 tilskuere og bygget i årene 72-82 e.Kr. Colosseum var kendt som et underholdningsmekka i Antikkens Rom og rummer nogle af de mest drabelige episoder såsom gladiatorernes kamp mod levende løver. Stedet symboliserer Romerrigets storhedstid, med sine mange buer og søjler i flere etager, det avancerede netværk af korridorer og omfattende brug af beton, der var romernes specialitet.

Den Kinesiske Mur 

Den Kinesiske Mur er et af de længste menneskeskabte fæstningsværker i verdenshistorien. Den strækker sig over godt 21.000 km gennem regioner som Beijing, Indre Mongoliet og Gansu, hvor den symboliserer Kinas rige kulturarv. Muren blev bygget i 7. århundrede f.Kr., men sektionerne blev først bygget sammen langt senere under Qin-dynastiet i det 3. århundrede og går gennem både bjerglandskaber, ørkener og sletter.

Machu Picchu 

Machu Picchu ligger højt i Andesbjergene i Peru, ca. 2.400 meter over havets overflade. Ruinbyen blev opført af inkaerne i det 15. århundrede og er et mesterværk af terrasser, templer og præcis stenarkitektur, der harmonerer med det naturlige landskab. Machu Picchu er et af de bedst bevarede arkæologiske sites på verdensplan.

Petra

Klippebyen Petra ligger i det sydlige Jordan, hvor den er omgivet af dybe kløfter, dramatiske klippeformationer og et fascinerende ørkenlandskab. Måske ikke en by i verdens rigeste land, men selve byen er udhugget direkte i de lyserøde klippevægge og blomstrede omkring det 1. århundrede e.Kr. som et vigtigt handelscentrum i oldtiden for karavaneruterne mellem Arabien, Egypten og Middelhavet.

Taj Mahal

Taj Mahal ligger nær byen Agra i Indien, og der er tale om et muslimsk mausoleum bygget af Shah Jahan – som en kærlighedshyldest til konen Mumtaz Mahal, der døde i barselssengen. Taj Mahal er et af de allerbedste eksempler på mogulararkitekturen og er præget af hvid marmor, snirklede blomsterornamenter med ædelsten, haveanlæg med kanaler som referencer til Paradis, kupler og ikke mindre end fire minareter. Mausoleet blev bygget i perioden 1631-1648.

De 7 gamle vidundere

De 7 vidundere fra oldtiden stammer fra græske rejsende og lærde, der omkring det 2. århundrede f.Kr. beskrev de mest imponerende menneskeskabte monumenter i den kendte verden.  Denne liste ændrede sig løbende og blev et symbol på arkitektonisk kunnen og kulturel prestige og har siden inspireret både kunst, litteratur og senere tiders monumentbyggeri.

De antikke vidundere har dermed sat varige spor i verdens arkitektur- og kulturhistorie, selvom kun Den Store Pyramide i Giza står tilbage i dag.

Verdens 7 naturlige vidundere

Naturen kan også være med. Verdens 7 naturvidundere tæller Grand Canyon, Great Barrier Reef, Mount Everest, Aurora Borealis, vulkanen Paricutin, Victoria Falls samt Rio de Janeiro-bugten.

De rummer bl.a. flere enestående økosystemer, som er afgørende for global biodiversitet, men sårbare over for klimaforandringer og overturisme.

Rejseguide til de 7 vidundere

Rejsen mod de 7 vidundere kræver en god rejseplanlægning, da flere steder tiltrækker mange besøgende og ligger i områder med ekstreme klima- eller højdeforhold.

Dette kan tælle alt fra booking af toget op til Kristusfiguren til højdetræning i Andesbjergene med Machu Picchu.

Ekstra information

Du kan indhente ekstra information fra kilder som National Geographic, officielle turist– og kulturarvssider, online leksika samt rejseselskaberne. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de syv vidundere?

De syv (moderne) vidundere blev kåret endeligt i 2007 af New7Wonders Foundation. Valget faldt på Chichén Itzá, Den Kinesiske Mur, Taj Mahal, Colosseum, Petra, Cristo Redentor og Machu Picchu.

Hvad er verdens 8. vidunder?

Den Store Pyramide i Giza har fået æresstatus som verdens 8. vidunder, men det er ikke en officiel titel. I dag findes der en liste over 7 moderne vidundere, men der var oprindeligt også 7 antikke.



Relaterede artikler