Hvor mange indbyggere er der i Rusland i 2026?

Hvor mange indbyggere er der egentlig i Rusland? Det korte svar er omkring 143–146 millioner mennesker, afhængigt af hvilken kilde du bruger. Denne artikel giver dig det aktuelle befolkningstal for 2026, forklarer hvorfor forskellige kilder ikke er enige, og gennemgår de demografiske tendenser, der former verdens geografisk største land: faldende fødselstal, en aldrende befolkning, en skæv kønsfordeling og en voksende afhængighed af indvandring. Alle tal er fakta, ikke vurderinger, og centrale begreber forklares undervejs.

Ruslands befolkningstal i 2026

Ifølge FN’s befolkningsfremskrivninger (World Population Prospects) anslås Ruslands befolkning i 2026 til cirka 143,4 millioner mennesker. Det gør Rusland til verdens niendemest folkerige land, efter blandt andre Indien, Kina, USA og Bangladesh. Trods landets enorme areal er befolkningen stærkt skævt fordelt: størstedelen bor i den europæiske del vest for Uralbjergene, mens Sibirien og Fjernøsten er tyndt befolket. På landsplan giver det en gennemsnitlig befolkningstæthed på kun omkring 8–9 personer pr. kvadratkilometer.

Et vigtigt forbehold er, at befolkningstallet er svagt faldende. Den årlige vækstrate ligger omkring -0,42 %, hvilket svarer til et nettotab på over 600.000 personer om året, før indvandring regnes med. Rusland grænser op til mange af de øvrige lande i Europa og strækker sig helt over i Asien, men selve befolkningsudviklingen minder om den, man ser i mange europæiske lande: lave fødselstal og en stigende gennemsnitsalder.

Hovedtal for 2026

For at forstå billedet er det nyttigt at se på de tal, der driver udviklingen:

• Samlet befolkning — ca. 143,4 millioner (FN-estimat).
• Årlig ændring — et fald på godt 600.000 personer om året (naturlig tilbagegang).
• Medianalder — 40,7 år, hvilket peger på en aldrende nation.
• Urbaniseringsgrad — 75,4 % af befolkningen bor i byer.
• Fertilitetsrate — 1,47 barn pr. kvinde, altså under reproduktionsniveauet på 2,1.

Medianalder betyder den alder, der deler befolkningen i to lige store halvdele: halvdelen er yngre, halvdelen ældre. Reproduktionsniveauet på 2,1 er det antal børn pr. kvinde, der skal til, for at en befolkning kan opretholde sin størrelse uden indvandring.

FN-tal eller Rosstat-tal?

Mange bliver forvirrede, når de ser forskellige tal for Ruslands indbyggertal, og forklaringen er enkel. FN’s tal på cirka 143,4 millioner dækker Rusland inden for landets internationalt anerkendte grænser. Ruslands egen statistikmyndighed, Rosstat, opgør derimod befolkningen til omkring 146 millioner, fordi det tal også medregner Krim og Sevastopol, som Rusland annekterede i 2014, men som størstedelen af det internationale samfund ikke anerkender som russisk territorium.

Forskellen på de to tal er altså ikke en fejl, men et spørgsmål om, hvilke områder der tælles med. Når du støder på et tal, er det derfor værd at tjekke kilden: internationale organisationer som FN og Verdensbanken bruger de lavere tal uden Krim, mens russiske myndigheder bruger de højere tal. I denne artikel bruges FN’s tal som udgangspunkt, medmindre andet er angivet.

Urbanisering og de største byer

Urbanisering betyder, at en stadig større del af befolkningen flytter fra landet til byerne. I Rusland bor over tre fjerdedele af indbyggerne nu i byområder. Moskva er landets ubestridte centrum for både økonomi og politik, og hovedstaden bliver ved med at vokse, selv mens landet som helhed skrumper, fordi folk søger mod job og uddannelse. Det skaber samtidig affolkning og såkaldt “brain drain” — tab af veluddannet arbejdskraft — i mindre byer og landdistrikter. Skt. Petersborg er landets kulturelle og maritime knudepunkt, mens byer som Novosibirsk holder stand som regionale centre i Sibirien.

Til sammenligning kan det være interessant at se på de største byer i Danmark, hvor selv hovedstadsområdet er en brøkdel af Moskvas størrelse.

Ruslands største byer

Tallene nedenfor er estimater for byernes storbyområder (metropolområder) i 2025–2026. Bemærk, at indbyggertallet for en by kan variere betydeligt alt efter, om man tæller selve kommunen, det sammenhængende byområde eller hele storbyregionen.

Fertilitet og faldende fødselstal

Den naturlige befolkningstilvækst — forskellen mellem antal fødte og antal døde — har været negativ i Rusland i en årrække. Det betyder, at der dør flere, end der fødes. I 2026 ligger fertilitetsraten omkring 1,47 barn pr. kvinde, markant under de 2,1, der skal til for at holde folketallet stabilt uden indvandring. Regeringen har forsøgt at vende udviklingen med økonomiske incitamenter som den såkaldte “moderskabskapital”, et kontant tilskud til familier med børn, men usikker økonomi og høje boligpriser i storbyerne afholder mange fra at få mere end ét barn.

Årsager til de lave fødselstal

Der er flere sammenhængende forklaringer på, at fødselstallene forbliver lave:

• Økonomisk usikkerhed — høje leveomkostninger i storbyerne gør det dyrt at stifte familie.
• Ændrede prioriteter — unge prioriterer i stigende grad uddannelse og karriere før børn, som i resten af Europa.
• Færre fødedygtige — de små årgange fra de økonomisk turbulente 1990’ere er nu i den fødedygtige alder, hvilket i sig selv giver færre fødsler.
• Ulige adgang til sundhed — i visse regioner er antallet af specialiserede hospitaler og fødeafdelinger faldet.

Migration som demografisk modvægt

Indvandring er i dag den vigtigste faktor, der bremser Ruslands befolkningstab. Landet modtager hvert år hundredtusinder af migranter, primært fra de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien som Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan. For 2026 anslås en nettoindvandring på godt 320.000 personer, hvilket hjælper med at dække behovet for arbejdskraft inden for især byggeri, service og transport. Nettoindvandring er forskellen mellem antallet, der flytter til landet, og antallet, der flytter fra det.

Processen er dog ikke uden spændinger, og integration er blevet et centralt politisk emne med krav om sprogkundskaber og kulturel tilpasning. Samtidig har migrationen stor betydning for nabolandenes økonomier gennem pengeoverførsler (remitter), der sendes hjem til familierne.

• Arbejdskraft — migranter holder nøglesektorer kørende.
• Demografisk balance — uden indvandring ville befolkningen falde endnu hurtigere.
• Remitter — pengeoverførsler støtter økonomierne i afsenderlandene.
• Integration — sprogkrav og kulturelle programmer fylder mere i russisk politik.

En aldrende befolkning

En af de tydeligste tendenser er den stigende medianalder, som i 2026 er nået op på 40,7 år. Siden 1970 er den steget med over ti år. En aldrende befolkning lægger pres på både pensionssystemet og sundhedsvæsenet, fordi en mindre gruppe erhvervsaktive skal forsørge en voksende gruppe pensionister. Personer over 65 år udgør i dag knap 18 % af befolkningen.

Aldersfordeling i 2026

Kønsfordeling og levealder

Rusland har længe været kendt for en skæv kønsfordeling, og det gælder stadig i 2026. Der er markant flere kvinder end mænd, først og fremmest fordi russiske mænd i gennemsnit lever kortere end kvinder. Ved fødslen fødes der som i alle lande lidt flere drenge end piger, men billedet vender i de ældre aldersgrupper, hvor overdødeligheden blandt mænd slår igennem. Det skyldes især livsstilssygdomme, hjerte-kar-sygdomme, ulykker og et historisk højt alkoholforbrug.

• Mænd — ca. 66,5 millioner (omkring 46 %).
• Kvinder — ca. 77 millioner (omkring 54 %).
• Forskel — omkring 10 millioner flere kvinder end mænd.
• Forventet levealder — omkring 68 år for mænd og omkring 79 år for kvinder.

Etnisk mangfoldighed

Selvom landet hedder Rusland, er det en føderation med over 190 forskellige etniske grupper. Etniske russere er den klart største gruppe. Ved folketællingen i 2021 udgjorde de omkring 80 % af dem, der oplyste deres etnicitet — men fordi usædvanligt mange (over 16 millioner) ikke oplyste nogen etnicitet, bliver andelen af hele befolkningen reguleret ned til omkring 71–72 %. Derfor ser man ofte intervallet 71–81 % angivet. Store mindretal som tatarer, tjetjenere og basjkirer spiller en central rolle i deres respektive republikker, og der tales over 100 sprog i landet, selvom russisk er det officielle fællessprog.

• Russere — den dominerende gruppe.
• Tatarer — det største mindretal, ca. 4,7 millioner.
• Tjetjenere — en voksende gruppe i Nordkaukasus.
• Basjkirer — koncentreret i republikken Basjkortostan.
• Andre — blandt mange flere findes ukrainere, tjuvasjer og armeniere.

Økonomiske konsekvenser af demografien

En faldende og aldrende befolkning har direkte betydning for økonomien. Med en skrumpende arbejdsstyrke bliver det sværere at opretholde høj vækst, medmindre produktiviteten pr. medarbejder stiger. Russiske virksomheder melder i stigende grad om mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvilket presser lønningerne op i visse brancher. Et centralt nøgletal er forsørgerkvotienten (dependency ratio), der viser, hvor mange forsørgede — børn og ældre — der er pr. 100 personer i arbejdsdygtig alder.

Den økonomiske levestandard måles ofte som BNP pr. indbygger justeret for købekraft (PPP), så man kan sammenligne på tværs af lande med forskellige prisniveauer. Hvis du vil omregne russiske rubler til kroner for at forstå tallene bedre, kan en valutaberegner være praktisk. Rusland hører dog ikke til blandt verdens rigeste lande, når man måler på købekraft pr. indbygger.

Økonomiske nøgletal og demografi

Sundhed og dødelighed

Dødeligheden i Rusland er fortsat påvirket af både historiske og aktuelle forhold. Der dør omkring 5.000 mennesker om dagen i landet, svarende til knap to millioner om året, og hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag. En særlig udfordring er den geografiske afstand til specialiseret behandling; mange hospitaler i fjerne regioner er blevet centraliseret, så borgerne skal rejse langt. Et lyspunkt er, at spædbørnsdødeligheden er faldet markant over de seneste årtier og nu ligger omkring 4 pr. 1.000 levendefødte. Sundhedspolitikken retter sig især mod livsstilsrelaterede dødsfald som følge af alkohol og rygning, der historisk har trukket mænds levealder ned.

Prognoser mod 2050

Hvor mange indbyggere er der i Rusland i fremtiden? Både FN og Rosstat peger på en fortsat nedgang, hvis de nuværende tendenser holder. FN’s mellemvariant skønner, at befolkningen falder til omkring 136 millioner i 2050. Udviklingen afhænger dog i høj grad af, om Rusland formår at hæve fødselstallet eller øge indvandringen yderligere. Prognoser er ikke facit, men beregninger ud fra kendte tendenser, og de kan ændre sig i takt med politik, økonomi og uforudsete begivenheder.

• 2030 — omkring 141 millioner (medianalder ca. 42 år).
• 2040 — omkring 138 millioner.
• 2050 — omkring 136 millioner.

Opsummering

Ruslands demografi i 2026 handler om en balancegang mellem en naturlig befolkningstilbagegang og en nødvendig indvandring. Med cirka 143 millioner indbyggere efter FN’s opgørelse — eller omkring 146 millioner efter Ruslands egen, der også tæller Krim med — er landet stadig blandt verdens ti mest folkerige. Men lav fertilitet, en aldrende befolkning og en skæv kønsfordeling betyder, at folketallet forventes at falde i de kommende årtier. Fremtidens Rusland bliver sandsynligvis mere urbaniseret, mere etnisk blandet og ældre, hvilket stiller nye krav til alt fra byplanlægning til pensionsreformer.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange indbyggere er der i Rusland i 2026?

Ifølge FN’s tal bor der cirka 143,4 millioner mennesker i Rusland i 2026. Ruslands egen statistikmyndighed, Rosstat, angiver omkring 146 millioner, fordi det tal også medregner Krim.

Hvorfor falder indbyggertallet i Rusland?

Det skyldes især lave fødselstal (1,47 barn pr. kvinde) kombineret med en højere dødelighed end fødselsrate. Kun indvandring bremser faldet.

Hvor mange bor der i Moskva?

Moskvas storbyområde har omkring 12,7 millioner indbyggere og er dermed langt landets største by.

Er der flest mænd eller kvinder i Rusland?

Der er et markant overskud af kvinder — omkring 10 millioner flere kvinder end mænd — primært fordi mænd i gennemsnit lever kortere.

Hvilken plads har Rusland på listen over verdens mest folkerige lande?

Rusland er i øjeblikket verdens niendemest folkerige land.