Internettet er en fast del af hverdagen, hvor vi handler, bruger netbank, logger ind med MitID og holder kontakt med familie og venner. Med de mange muligheder følger desværre også risici, for kriminelle forsøger hele tiden at narre både penge og personlige oplysninger fra intetanende brugere. Den gode nyhed er, at du kan komme rigtig langt med nogle få og enkle vaner. Denne guide forklarer de vigtigste trusler i et letforståeligt sprog og giver konkrete råd til, hvordan du beskytter dig selv, dine enheder og dine penge – uanset om du er nybegynder eller rutineret netbruger.
Vigtige punkter
- Vanerne betyder mest – de fleste angreb lykkes, fordi nogen bliver narret, ikke fordi teknikken svigter.
- Unikke, lange adgangskoder og to-faktor-login beskytter dine vigtigste konti.
- Hold software opdateret og tag backup, så du er beskyttet mod malware og ransomware.
- Læs altid, hvad du godkender i MitID – tjek beløb, modtager og valuta, før du trykker godkend.
- Myndigheder og banker beder dig aldrig om koder via sms, mail eller telefon – de bruger Digital Post.
- Er skaden sket, så kontakt banken, spær adgang og anmeld det til politiet med det samme.
Hvorfor sikkerhed på nettet er blevet vigtigere
Jo mere af vores liv der foregår digitalt, jo mere er der for de kriminelle at komme efter. Svindel på nettet rammer hvert år mange danskere, og anmeldelserne registreres blandt andet hos politiets Nationalt Center for It-relateret Økonomisk Kriminalitet (NCIK). I 2023 modtog centret over 35.000 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet, mens antallet faldt mærkbart i de efterfølgende årsrapporter – et fald, som politiet blandt andet tilskriver en stærkere fælles forebyggelse.
Tallene viser kun toppen af isbjerget. En stor del af svindlen bliver aldrig anmeldt, og derfor taler man om et stort »mørketal« – altså de sager, der sker, men aldrig når frem til statistikken. Pointen er ikke at skræmme, men at understrege, at helt almindelige brugere er mål for angreb. Heldigvis handler god sikkerhed sjældent om avanceret teknik; det handler mest om at kende truslerne og opbygge nogle sunde vaner.
De mest almindelige trusler online
For at kunne beskytte dig er det en fordel at kende de mønstre, de kriminelle bruger igen og igen. Her er de typer af angreb, du oftest vil støde på.
Phishing, smishing og vishing
Phishing er svindelbeskeder, der efterligner en afsender, du stoler på – for eksempel din bank, PostNord, en streamingtjeneste eller en offentlig myndighed. Formålet er at få dig til at klikke på et link og indtaste dine koder eller kortoplysninger på en falsk hjemmeside. Kommer beskeden som sms, kaldes det smishing, og foregår det over telefonen, taler man om vishing. Beskederne er ofte skrevet i korrekt dansk og skaber en følelse af hastværk (»din konto lukkes om 24 timer«) for at få dig til at handle, før du når at tænke dig om.
Malware og ransomware
Malware er en fællesbetegnelse for skadelig software, der kan ende på din computer eller telefon, hvis du henter en inficeret fil eller et falsk program. En særligt ubehagelig variant er ransomware, også kaldet gidselsoftware: den låser dine filer med kryptering og kræver løsepenge for at frigive dem igen. Betaling giver sjældent nogen garanti, og derfor er backup og forsigtighed den bedste beskyttelse.
Falske webshops og svindelannoncer
Lokkende tilbud på sociale medier fører nogle gange til falske netbutikker, der enten aldrig sender varen eller leverer en kopivare af dårlig kvalitet. Vær ekstra opmærksom, hvis en pris virker for god til at være sand, hvis butikken kun tager imod bankoverførsel, eller hvis der mangler tydelige kontaktoplysninger. Det er også en god idé at kende dine rettigheder, når du handler online, så du ved, hvad du kan kræve, hvis noget går galt.
Identitetstyveri
Ved identitetstyveri skaffer svindlere sig nok oplysninger om dig – navn, CPR-nummer, kontooplysninger – til at optage lån, oprette abonnementer eller handle i dit navn. Derfor er det afgørende at behandle personlige oplysninger med samme omhu som kontanter og kun opgive dem, når det er nødvendigt og til en afsender, du har kontrolleret.
Stærke adgangskoder og to-faktor-login
Svage og genbrugte adgangskoder er en af de hyppigste årsager til, at konti bliver overtaget. Hvis du bruger den samme kode flere steder, er alle dine konti i fare, så snart én tjeneste bliver lækket. Gode råd til adgangskoder:
- Brug lange koder – gerne mindst 12–14 tegn. Længde betyder mere end indviklede tegn.
- Lav en unik kode til hver vigtig tjeneste, særligt mail, netbank og MitID.
- Undgå oplagte ord, navne og fødselsdatoer, som automatiske gætteprogrammer prøver først.
- En nem metode er en »adgangssætning« – flere tilfældige ord sat sammen, som er lette at huske, men svære at gætte.
Brug en adgangskodemanager
En adgangskodemanager er et program, der husker og opbevarer alle dine koder bag én hovedkode. Så slipper du for at huske snesevis af koder, og programmet kan generere lange, tilfældige koder for dig. Du skal blot sikre hovedkoden godt og tage en sikker backup, for mister du den, kan det være svært at få adgang igen.
To-faktor-godkendelse og passkeys
To-faktor-godkendelse (ofte forkortet 2FA) betyder, at du ud over din adgangskode skal bekræfte login på en ekstra måde – typisk med en kode fra en app eller en besked på din telefon. Selv hvis en svindler kender din adgangskode, kan vedkommende altså ikke komme ind uden den anden faktor. Slå det til overalt, hvor det tilbydes. En nyere og endnu sikrere løsning er passkeys (adgangsnøgler), hvor du logger ind med fingeraftryk eller ansigt i stedet for en kode, hvilket gør phishing stort set virkningsløst.
Hold dine enheder beskyttede
Dine vaner er vigtigst, men selve udstyret skal også vedligeholdes. Det gælder både computeren, telefonen og tabletten.
Opdater software løbende
Opdateringer lukker de sikkerhedshuller, som kriminelle udnytter. Slå automatiske opdateringer til for dit styresystem, din browser og dine apps, så du altid kører den nyeste og mest sikre version. Det samme gælder i øvrigt, hvis du vil beskytte din smartphone, som i dag indeholder mindst lige så følsomme oplysninger som computeren.
Antivirus og indbygget beskyttelse
Et antivirusprogram scanner din enhed for skadelig software og kan advare dig mod farlige filer og hjemmesider. Moderne styresystemer har efterhånden solid beskyttelse indbygget – for eksempel Windows’ indbyggede sikkerhedsløsning – og for mange brugere er den tilstrækkelig, når den blot er slået til og holdes opdateret. Vælger du et selvstændigt program, så hold dig til kendte, anerkendte leverandører og undgå »gratis scanninger«, der popper op og selv er svindel.
Tag backup af dine vigtige filer
Backup er en ekstra kopi af dine filer et andet sted – for eksempel på en ekstern harddisk eller i en sky-tjeneste. Med en opdateret backup mister du ikke billeder, dokumenter eller opgaver, hvis enheden bliver stjålet, går i stykker eller rammes af ransomware. En god tommelfingerregel er at have mindst to kopier af det, du ikke vil kunne undvære.
Tjekliste til en sikker digital hverdag
- Brug en unik adgangskode på mindst 12–14 tegn til hver vigtig tjeneste.
- Slå to-faktor-godkendelse til på mail, netbank og sociale medier.
- Overvej en adgangskodemanager til at opbevare dine koder sikkert.
- Slå automatiske opdateringer til for styresystem, browser og apps.
- Tag regelmæssig backup af billeder, dokumenter og andre vigtige filer.
- Klik aldrig på links i uventede sms’er eller mails – gå selv ind på afsenderens hjemmeside.
- Læs beløb, modtager og valuta, hver gang du godkender i MitID.
- Undgå netbank og MitID på åbent wi-fi – brug mobildata eller en VPN.
- Skift standardkoden på din router og dine smarte enheder.
- Tjek webshops for kontaktoplysninger og sædvanlige betalingsmetoder, før du handler.
Sikker adfærd i hverdagen
De fleste angreb lykkes, fordi nogen bliver narret – ikke fordi teknikken svigter. Et par enkle vaner, når du færdes online, gør en stor forskel.
Vær varsom på offentligt wi-fi
På åbne trådløse netværk, for eksempel på caféer, hoteller og lufthavne, kan andre lettere opsnappe din trafik. Undgå at logge ind i netbank eller med MitID på åbent wi-fi, medmindre du bruger en VPN. En VPN (virtuelt privat netværk) krypterer din forbindelse, så den bliver ulæselig for udenforstående. Alternativt kan du bruge din mobildata, som er mere privat end et åbent net.
Sikr dit hjemmenetværk og dine smarte enheder
Hjemmet er ofte et digitalt knudepunkt, og det starter ved routeren. Skift standardadgangskoden til både wi-fi og selve routerens administration, og brug den nyeste kryptering. Vores guide til at vælge en sikker trådløs router forklarer, hvad du skal kigge efter. Har du smarte enheder som højttalere eller overvågningskameraer til hjemmet, så giv dem også egne, stærke koder og hold deres software opdateret, for også de kan bruges som indgang til dit netværk.
MitID og dit banklogin
MitID er den digitale nøgle, de fleste danskere bruger til netbank, offentlige selvbetjeningsløsninger og meget mere. Løsningen afløste det tidligere NemID, som blev lukket endeligt den 31. oktober 2023. Netop fordi MitID giver adgang til dine penge og din identitet, er den et yndet mål for svindlere.
Den vigtigste regel er, at du aldrig godkender en anmodning i MitID-appen uden at læse, hvad du godkender. Tjek altid beløbet, modtageren og valutaen, før du trykker godkend – en manglende komma eller et beløb i euro i stedet for kroner kan ved første øjekast se rigtigt ud. Offentlige myndigheder og din bank kontakter dig via Digital Post og beder dig aldrig om dine koder over sms, mail eller telefon.
Det kan også betale sig at kende reglerne for, hvem der hæfter, hvis uheldet er ude. Efter betalingsloven dækker du som udgangspunkt kun en selvrisiko på op til 375 kr., hvis dine sikkerhedsoplysninger er blevet misbrugt. Men har du handlet groft uforsvarligt – for eksempel ved selv at godkende en betaling, du blev narret til – kan du komme til at hæfte for op til 8.000 kr. Det samme kan ske, hvis du ikke spærrer adgangen, så snart du opdager, at andre har dine koder. Bruger du netbank og investerer online, finder du flere råd i vores guide til at beskytte computeren, når du investerer og bruger netbank.
Sådan handler du, hvis skaden er sket
Opdager du, at du er blevet svindlet, tæller hvert minut. Handl roligt, men hurtigt:
- Kontakt din bank med det samme og få spærret kort og konti, hvis der er risiko for misbrug.
- Spær eller skift adgang til MitID, og ændr adgangskoderne til de ramte konti.
- Gem beviser som skærmbilleder, kvitteringer og beskeder, så du kan dokumentere forløbet.
- Anmeld svindlen til politiet, så den indgår i statistikken og efterforskningen.
Du kan få et samlet overblik over, hvordan du både forebygger og håndterer digital svindel, på Digitaliseringsstyrelsens portal sikkerdigital.dk, der samler råd til borgere ét sted. Jo hurtigere du reagerer, jo større er chancen for at begrænse skaden.
Kildehenvisninger
- Digitaliseringsstyrelsen – sikkerdigital.dk (råd til borgere om digital sikkerhed)
- Politiet – årsrapporter om it-relateret økonomisk kriminalitet (NCIK)
- MitID – officiel side om den digitale identitetsløsning
- Forbrugerrådet Tænk – phishing og dine rettigheder
- Ældre Sagen – spot en svindler: phishing og smishing
- Retsinformation – betalingsloven (regler om hæftelse ved misbrug)
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er det vigtigste, jeg kan gøre for at være sikker på nettet?
Brug unikke, lange adgangskoder, slå to-faktor-login til på dine vigtigste konti, hold din software opdateret, og vær altid skeptisk over for uventede beskeder, der beder dig klikke på et link eller oplyse koder.
Hvordan genkender jeg en phishing-besked?
Vær opmærksom på uventede beskeder, der skaber hastværk eller truer med konsekvenser, beder dig bekræfte oplysninger via et link, eller har en afsenderadresse, der ikke passer. Er du i tvivl, så gå selv ind på afsenderens officielle hjemmeside i stedet for at klikke på linket.
Er et antivirusprogram nødvendigt?
Moderne styresystemer har solid beskyttelse indbygget, og for mange brugere er den tilstrækkelig, når den er slået til og opdateret. Vælger du et selvstændigt program, så hold dig til kendte leverandører og lad være med at reagere på pop op-vinduer, der tilbyder »gratis scanninger«.
Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet svindlet med MitID eller mit kort?
Kontakt din bank med det samme og få spærret kort og konti, skift dine koder, og spær adgangen til MitID. Gem al dokumentation og anmeld svindlen til politiet. Jo hurtigere du reagerer, jo bedre kan skaden begrænses.
Er det sikkert at bruge offentligt wi-fi?
Åbne trådløse netværk er mindre sikre, fordi andre lettere kan opsnappe din trafik. Undgå netbank og MitID på offentligt wi-fi, medmindre du bruger en VPN, der krypterer forbindelsen – ellers er din mobildata ofte et mere privat valg.
