NFT’er: Er det en dille eller en moderne investering?

NFT’er gik på få år fra et nicheemne blandt teknologiinteresserede til forsider, rekordauktioner og heftig debat. Men hvad er en NFT egentlig, hvordan virker teknologien bag, og er der tale om en seriøs investeringsklasse eller blot en forbigående modedille?

Denne guide forklarer begreberne i et letforståeligt sprog, gennemgår hvad NFT’er bruges til, ser på hvordan markedet har udviklet sig siden toppen i 2021-2022, og samler de vigtigste forhold om risiko, skat og sikkerhed, du bør kende, før du overvejer at købe.

Hvad er en NFT?

NFT står for non-fungible token — på dansk et “ikke-ombytteligt token”. Et token er en digital enhed, der er registreret på en blockchain. En blockchain er en offentlig, decentral database, hvor oplysninger gemmes i kæder af “blokke”, som er kopieret ud på tusindvis af computere samtidig. Det gør det meget svært at ændre eller forfalske, hvad der én gang er skrevet ind.

Ordet fungibel betyder “ombyttelig”. En 100-krone er fungibel: du kan bytte den med en anden 100-krone, og værdien er præcis den samme. Bitcoin er også fungibel — én bitcoin svarer til enhver anden bitcoin. En NFT er derimod ikke-ombyttelig: hvert token er unikt og har sit eget id på blockchainen, så det ikke uden videre kan erstattes af et andet.

En NFT fungerer dermed som et digitalt ejerskabs- og ægthedsbevis. Det er vigtigt at forstå, hvad man faktisk køber: selve billedet, videoen eller musikfilen ligger ofte uden for blockchainen, mens NFT’en er den registrering, der viser, hvem der ejer netop dét eksemplar. At eje en NFT giver som udgangspunkt heller ikke ophavsretten til værket — andre må gerne se og kopiere filen; det er registreringen af ejerskab, der er unik.

Sådan bliver en NFT skabt og handlet

At oprette en NFT kaldes at minte den (fra engelsk “mint”, at præge en mønt). Skaberen uploader sit værk via en platform, og der skrives en post på blockchainen, som knytter et unikt id og nogle data (kaldet metadata) til værket. De fleste NFT’er er hidtil blevet mintet på Ethereum efter en teknisk standard kaldet ERC-721, men mange andre blockchains bruges også i dag.

For at købe, sælge eller opbevare NFT’er skal du bruge en kryptopung (på engelsk “wallet”) — et program, der opbevarer dine nøgler og dine tokens. Handlen foregår typisk på særlige markedspladser, og du betaler normalt med kryptovaluta, oftest ethereum (ETH). Oven i prisen kommer et gebyr for at bruge netværket, på engelsk kaldet “gas”, som svinger med, hvor travlt der er på blockchainen.

En teknisk finesse er, at en NFT kan indeholde en royalty: en regel i den såkaldte smart kontrakt (selvkørende kode på blockchainen), der kan sende en procentdel af alle fremtidige videresalg tilbage til den oprindelige skaber. Det var et af de træk, der tidligt gjorde NFT’er populære blandt kunstnere — selvom flere markedspladser siden har gjort royalties frivillige, så de ikke altid udbetales i praksis.

Fordi al handel afregnes i kryptovaluta, kan det være praktisk at bruge en valutaberegner for at forstå, hvad priserne reelt svarer til i kroner, da kursen på fx ethereum ændrer sig hele tiden.

Hvad bruges NFT’er til?

NFT’er er mest kendt fra kunstverdenen, men teknologien afprøves inden for flere områder.

Digital kunst og samleobjekter

Den mest udbredte anvendelse er digital kunst og samlerobjekter. Kunstnere kan sælge unikke digitale værker direkte til et globalt publikum, og samlere køber dem i håb om, at kunstneren bliver populær, så værket stiger i værdi — ganske som med fysisk kunst, frimærker eller sportssouvenirs. Store samlinger af profilbilleder, såkaldte “PFP-projekter”, hørte til de mest handlede i boomet.

Gaming og metaverset

I computerspil kan NFT’er bruges til at repræsentere genstande, karakterer eller grunde i virtuelle verdener (ofte kaldet metaverset), så spilleren i princippet ejer sine ting og kan handle med dem uden for spillet. Idéen er lovende på papiret, men har mødt stor modstand fra mange spillere og udviklere, og flere annoncerede projekter er siden skrinlagt.

Medlemskaber, billetter og andet

NFT’er afprøves også som adgangsbeviser — for eksempel digitale billetter til arrangementer, medlemskort til lukkede fællesskaber eller certifikater for ægthed på fysiske produkter. Her er det ikke kunstværdien, men funktionen som et svært-forfalskeligt bevis, der er i fokus.

Fra rekordsalg til kraftigt fald

NFT’er blev for alvor kendt i foråret 2021, da auktionshuset Christie’s solgte et digitalt collage-værk af den amerikanske kunstner Mike Winkelmann, bedre kendt som Beeple, for svimlende 69,3 millioner dollar. Samme år solgte Twitters medstifter Jack Dorsey sit allerførste tweet som en NFT for cirka 2,9 millioner dollar.

I december 2022 fulgte en bredere bølge, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trump satte 45.000 digitale samlekort til salg for 99 dollar stykket. Kortene viste ham som blandt andet superhelt og astronaut, og trods massiv latterliggørelse var de udsolgt på omkring et døgn og indbragte cirka 4,45 millioner dollar.

De tal fortæller dog kun den ene halvdel af historien. Siden toppen er markedet faldet markant. Ifølge analysevirksomheden DappRadar nåede den samlede NFT-handel et toppunkt omkring 57 milliarder dollar i 2022, men faldt til cirka 13,7 milliarder dollar i 2024 — et fald på omkring 76 procent fra toppen. Handlen med rene kunst-NFT’er er efter samme kilde faldet over 90 procent fra sit højeste niveau. Forskellige opgørelser bruger forskellige metoder, så de præcise beløb varierer, men retningen er den samme: et kraftigt dyk.

De enkelte eksempler viser det samme. Da Jack Dorseys tweet-NFT blev forsøgt videresolgt i 2022, var det højeste bud faldet fra millioner til blot nogle få tusinde dollar. Mange NFT’er fra boomet kan i dag stort set ikke sælges. Det er netop derfor, spørgsmålet “dille eller investering?” er så relevant.

NFT’er som investering: muligheder og risici

NFT’er ligner på nogle punkter andre alternative investeringer som kunst, vin eller samlerobjekter: værdien bestemmes af, hvad andre er villige til at betale, og ikke af en indtjening eller en rente. Det gør potentialet stort for de få og tabene store for de mange. Overvejer du at placere penge, bør du kende de væsentligste risici:

• Ekstrem prisudsving — priserne kan svinge voldsomt på kort tid, og et aktiv kan hurtigt miste næsten hele sin værdi.
• Dårlig likviditet — der er ingen garanti for, at du kan finde en køber, når du vil sælge. Mange NFT’er handles sjældent eller aldrig.
• Ingen indre værdi — en NFT giver hverken udbytte eller rente. Afkastet afhænger udelukkende af videresalg til en højere pris.
• Svindel og kopier — falske udgaver, hackede konti og “rug pulls”, hvor bagmænd forsvinder med pengene, er udbredt.
• Kunstig handel — såkaldt “wash trading”, hvor samme ejer handler med sig selv for at puste volumen og priser kunstigt op, har præget markedet.
• Tekniske tab — mister du adgangen til din kryptopung eller dine nøgler, kan dine NFT’er være tabt for altid.

En klassisk tommelfingerregel gælder også her: invester kun beløb, du har råd til at tabe. Det kan være en god idé først at lægge et budget, så en spekulativ placering ikke går ud over din økonomi i øvrigt. Står du og vælger mellem forskellige former for investering, kan det også være nyttigt at læse mere om, om du bør købe bitcoin eller aktier, som er mere etablerede aktivtyper.

Beskatning af NFT’er i Danmark

Køber og sælger du NFT’er privat, skal du være opmærksom på skatten. NFT’er og kryptovaluta betragtes i Danmark typisk som anskaffet med spekulation for øje — altså med henblik på fortjeneste ved videresalg. En gevinst beskattes som personlig indkomst, og her kan den samlede skat blive høj.

Et vigtigt forhold er, at fradraget for tab ikke modsvarer skatten på gevinst fuldt ud; der er tale om et asymmetrisk fradrag med en lavere skatteværdi. Du skal selv opgøre og oplyse gevinst og tab, og beregningen sker som udgangspunkt efter FIFO-princippet (“først ind, først ud”), hvor det første, du købte, også regnes som det første, du sælger. Bruger du én kryptovaluta til at købe en anden — eller til at købe en NFT — regnes det skattemæssigt som et salg, der skal opgøres. De gældende regler og regneeksempler findes i Skattestyrelsens vejledning om skat på krypto. Reglerne på området kan ændre sig, så tjek altid den aktuelle vejledning, og søg eventuelt professionel rådgivning ved større beløb.

Regulering og sikkerhed

EU har med forordningen MiCA (Markets in Crypto-Assets) indført fælles regler for kryptoaktiver. Unikke, ikke-ombyttelige NFT’er er som udgangspunkt holdt uden for MiCA’s anvendelsesområde, men undtagelsen er ikke ubetinget: udstedes NFT’er i store serier eller opdeles i brøkdele, kan de efter omstændighederne blive betragtet som ombyttelige og dermed alligevel være omfattet. Vurderingen afhænger af den konkrete sag.

De europæiske tilsynsmyndigheder har gentagne gange advaret om, at mange kryptotjenester leveres af virksomheder, der ikke er godkendt i EU, og at risikoen for svindel og tab derfor er høj. Handler du med NFT’er, bør du derfor være ekstra forsigtig: brug kun kendte markedspladser, pas på falske links og “for gode til at være sande” tilbud, og del aldrig dine private nøgler. Det er samtidig en god idé at beskytte din computer, når du investerer online, med opdateret sikkerhedssoftware og tofaktorgodkendelse på dine konti.

Hvem passer NFT’er til?

NFT’er kan være interessante for den teknologiinteresserede, der vil forstå eller eksperimentere med blockchain, og for samlere, der i forvejen følger et bestemt kunstprojekt eller fællesskab tæt — og som kun bruger penge, de kan undvære. For den, der leder efter en stabil opsparing eller et forudsigeligt afkast, er NFT’er derimod et dårligt match på grund af de store udsving og den usikre likviditet.

Svaret på overskriftens spørgsmål er altså, at NFT’er kan være begge dele på én gang: teknologien bag er reel og har mulige anvendelser ud over kunst, men som investering er der tale om et højrisiko-marked, hvor en stor del af hypen fra 2021-2022 er forsvundet igen. En nøgtern tilgang og grundig research er derfor afgørende, før du køber.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på en NFT og en kryptovaluta?

En kryptovaluta som bitcoin er fungibel — hver enhed er ens og kan byttes med en anden af samme værdi. En NFT er ikke-ombyttelig og repræsenterer et unikt digitalt objekt med sit eget id. Begge dele bygger på blockchain-teknologi, men bruges til forskellige formål.

Ejer jeg ophavsretten, når jeg køber en NFT?

Normalt nej. Du køber et registreret ejerskab af netop dét token, men ophavsretten til selve værket forbliver som udgangspunkt hos skaberen, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Andre må derfor stadig se og kopiere selve filen.

Er NFT’er en god investering?

Det er umuligt at garantere. NFT’er er et højrisiko-marked med store prisudsving og usikker likviditet, og markedet er faldet kraftigt siden 2022. Enkelte værker er steget voldsomt, men mange har mistet næsten hele deres værdi. Invester kun beløb, du har råd til at tabe.

Skal jeg betale skat af gevinst på NFT’er?

Ja, som udgangspunkt. Gevinst ved salg beskattes typisk som personlig indkomst efter spekulationsreglerne, mens tab kun kan fradrages med en lavere skatteværdi. Du skal selv opgøre og oplyse gevinst og tab til Skattestyrelsen.

Hvordan undgår jeg svindel med NFT’er?

Brug kun kendte markedspladser, kontrollér at et projekt er ægte, og vær skeptisk over for tilbud, der virker for gode. Klik aldrig på ukendte links, del aldrig dine private nøgler, og beskyt dine konti med stærke adgangskoder og tofaktorgodkendelse.