Eksperter anbefaler, vi sover mellem syv og otte timer om dagen. Det vil sige, at vi på et år ligger i sengen i 2.548 timer, hvorfor alle fortjener en god seng. En god seng er et vidt begreb, for hvad der er dejligt for mig, behøver nemlig ikke være dejligt for dig. Heldigvis bliver der lavet rigtig mange forskellige modeller, og du vil derfor – med lidt søgen – sagtens kunne finde en passende seng til både din partner og dig.
Vi har samlet nogle god råd til, hvordan du bedst muligt finder den rette seng. Der er nemlig nogle gode overvejelser, som du bør gøre dig, inden du køber en ny seng. Hvis du køber en seng til både din partner og dig, er det vigtigt, at du også lige får spurgt, hvad din partner kan lide ved en seng. Det kan jo være, at I ikke er enige.
Er det på tide at købe en ny seng?
Siden du læser denne artikel, må det næsten være på tide. En seng kan være en dyr udgift, og du skal derfor se det som en investering. Kan du huske, hvornår du sidst købte en seng? Sikkert ikke. For det gør man nemlig ikke ofte, da en seng – i god kvalitet – holder i mange år.
Se derfor sengekøbet som en investering, og køb en seng, som du ved, der vil kunne holde i mange år. Tænk også langsigtet – måske der skal være plads til et par sovende børn. Det anbefales nemlig af eksperterne, at man udskifter sin seng hver tiende år. Det kan derfor være meget fornuftigt lige at lave et fremtidstjek, inden man køber en seng.
Vælg en bedst i test-seng
Hvis du er helt ny på sengemarkedet, som de fleste vil være efter 10 år, så er det en god idé at læse forskellige test af senge. Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i denne test. Når du læser testen, er det vigtigt, at du allerede har gjort dig tanker om, hvad du kan lide. På den måde kan du sortere nogle senge fra med det samme.
En test kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan få for pengene – og så er det en kvalitetsvurdering af eksperter. Du får derfor mere vejledning med en test, end hvis du blot læser diverse produktbeskrivelser.
Skal min partner og jeg synes om det samme?
Heldigvis ikke! Som sagt har vi forskellige behov, og I skal derfor ikke have samme mening om, hvordan en seng bør være. Det er nemlig meget naturligt, at man sætter to enkeltmandssenge sammen, som bliver til en dobbeltseng ved hjælp af en topmadras, som kan dække revnen i midten.
I behøver derfor ikke synes om den samme seng, I skal bare have samme ønske til topmadrassen, hvis I gerne vil undgå en revne i midten. Det er også muligt at gøre det omvendte, hvor sengen er den samme, mens I finder to forskellige topmadrasser. Tag derfor din partner med under armen, når I skal have en ny seng. Det er nemlig muligt at imødekomme begge jeres ønsker.
Boksmadras, kontinentalseng eller elevationsseng?
For at finde den perfekte seng til dig og din partner skal du først gøre op med dig selv, om du ønsker en boksmadras, kontinentalseng eller en lækker elevationsseng. Samtlige senge er populære. Kontinentalsenge og elevationssenge er i en højere prisklasse end boksmadrasser, og er du vant til en boksmadras, så kan det være, at du skal afprøve en af de andre typer.
Kontinentalsenge består af tre lag, henholdsvis en boksmadras, springmadras og en topmadras. Kombinationen af disse lag sørger for, at du får en skøn nattesøvn uden at være ør og øm dagen efter.
Elevationssenge har den fordel, at enderne kan løftes, så du kan sidde godt i sengen. Det er en fordel, hvis du ofte læser, inden du skal sove. Eller hvis du har fjernsyn i soveværelset.
Fast seng eller blød seng?
Udover sengens type skal du også finde ud af, om din seng skal være fast eller blød. Både sengens opbygning og topmadrassen kan være med til at påvirke dette. Igen handler det om, at I skal prøve noget forskelligt.
Husk, at madrassen godt kan føles blød for dig, der vejer mest, mens den, der vejer mindst, vil have en helt anden oplevelse. Det er derfor vigtigt, at I får tilpasset topmadrassen og sengen, så den passer til jeres vægt.
Tag den store pung med på shopping
Det nytter ikke noget at spare, når man køber en seng, der oftest vil holde i 10 år– hvis ikke længere tid. Det er derfor vigtigt, at du ikke går på kompromis med din partners såvel som dine ønsker. Tag derfor den store pung med, når I skal have en ny seng – og se det som en investering. Mangler du andet til boligen, så kan du læse en af vores test lige her.