Test af blendere 2020 – Find den bedste blender i test her

17. januar 2020 april 28th, 2020 No Comments af

Er du på jagt efter en blender, der er den bedste til at lave smoothies, knuse isterninger og blende supper? Selvom blendere skal klare en forholdsvis simpel opgave, kan der være meget forskel på brugervenlighed og funktionalitet. Der findes utroligt mange blendermodeller i forskellige prisklasser og kvalitetsniveauer. Det kan derfor være en udfordring at finde den bedste blender, der passer til dit behov.

Derfor har vi lavet en blendertest med syv af de bedste blendere i 2020 med fokus på følgende elementer:

  • Brugervenlighed
  • Funktionalitet
  • Kvalitet

Blendertesten er baseret på positiv omtale fra forskellige forbrugerguides, og blenderne er kåret til at være bedst i test flere steder. Nedenfor finder du beskrivelser af de udvalgte blendere med fokus på blendernes ydeevne og kvalitet.

KITCHENAID ARTISAN BLENDER RØD
ForhandlerTotalprisLæs mere
1.695,00 Til forhandler

Den første blender, der er med i vores blendertest, er KitchenAid Artisan. KitchenAid er over hele verden kendt som et mærke, der har et meget stilfuldt design og en suveræn kvalitet. Designet er ofte baseret på en retrostil, som gør køkkenmaskinerne flotte at have stående fremme. Det gælder også KitchenAids blendere. Fordi KitchenAid går så meget op i deres design, er det også muligt at få deres blender i mange forskellige farver. Så kan den matche ethvert hjem og enhver stil. KitchenAid var også en af de første producenter, der lavede køkkenmaskiner i flere farver.

Energibesparende og stærk blender

Hvis du skal have en blender, der er energibesparende og stærk på én og samme tid, er det KitchenAid Artisan, du skal have fat i. Den har en særdeles lav effekt på 550 watt, hvilket er meget mindre end det, mange andre blendere bruger. Den lave effekt betyder dog ikke, at blenderen ikke er stærk nok til at knuse frosne fødevarer, nødder eller andre hårde ingredienser. For sammen med de skarpe og unikke knive i bunden af blenderen er den meget stærk og effektiv – til trods for den lave brug af energi. Det er derfor essentielt at investere i denne, hvis du vil have en blender, der er bedst i test, når det gælder energibesparelse og styrke.

2 praktiske blenderkander med smart låg

KitchenAid-blenderen har to forskellige glaskander i to forskellige størrelser (1,5 og 0,75 liter). Så kan du nemt og hurtigt skifte dem, alt efter hvad og hvor meget du skal blende. Til kanderne hører desuden et praktisk, tilsluttende låg. Låget har også en aftagelig del, der kan tages op og i, når du skal tilføre ekstra ingredienser, mens der blendes. På den måde kan du blandt andet tilføre mere væske løbende, hvis der er brug for det. Det er blandt andet relevant, når du skal lave en cremet smoothie uden klumper. Her puttes frugterne og grøntsagerne i først og derefter tilføres væsken, alt efter hvor flydende den skal være.

Blender med mange hastighedsfunktioner

Blenderen fra KitchenAid har flere forskellige funktioner, når det gælder hastighed. Blenderen har en ”Soft start”-funktion, hvor den starter langsomt og derefter øger hastigheden, efterhånden som den kommer i gang. På den måde kan du blende dine ingredienser optimalt. KitchenAid Artisan knuser også nemt isterninger til pulver med dens smarte isknuser-program. Blenderen har derudover også en hastighedskontrol, der kontrollerer hastigheden automatisk. De seks hastigheder samt en pulsfunktion giver hele 12 kombinationsmuligheder, når det gælder hastighed. Der er derfor mange muligheder, som kan bruges, alt efter dit behov.

Hvis du derimod vil have en blender, der er lidt mere handy end den store, kan du hos KitchenAid investere i en stavblender. Den er blevet kåret bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Stavblenderen er ideel, når du skal lave pesto eller puré og ikke har plads til den helt store model.

Specifikationer:

  • Watt: 550
  • Antal hastigheder: Seks
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: 1,5 og 0,75 liter
  • Ekstra: Energibesparende og stærk.

Find produktet hos Kichenone.dk

Testvinder – Forbrugerrådet Tænk
Braun blender - JB3060
ForhandlerTotalprisLæs mere
399,00 Til forhandler
566,00 Til forhandler

Hvis du leder efter en blender, der både er funktionel og prisvenlig, skal du ikke lede længe. Vores næste blender er nemlig Braun JB 3060, som både er stærk og forholdsvis billig. Prisen er en vigtig faktor, når det kommer til, hvorfor Braun JB 3060 er sådan et godt køb. Fordi blenderen er så billig, gør den det muligt for alle at have en blender, der kan klare det meste. Den er desuden også blevet kåret bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Blenderen er altså helt i top, når du skal have noget, der er effektivt, for relativt få penge. Braun JB er ideel til både varme og kolde retter og drinks. Den er endvidere meget enkel, både når det gælder udseende og design, men også i forbindelse med brugervenligheden.

 

Stilrent og enkelt design

Blenderen kommer i et meget stilrent design uden mange knapper – ud over selve hastighedsknappen. Kanden har en fin størrelse og er, på samme måde som selve bunden, stilfuld og enkel. Det gælder også den kniv, som findes i bunden af blenderen. Kniven er af rustfrit stål og er desuden aftagelig, så den kan komme i opvaskeren. Kniven er sammen med den unikke kande med til at skabe det bedste resultat for sammenblandingen.

Blenderens look er helt generelt meget enkelt, og blenderen er derfor ideel, hvis du vil have den stående fremme på køkkenbordet. Enkelheden ses også i funktionaliteten. Fordi blenderen har et simpelt design med få knapper, er brugervenligheden helt i top. Den høje brugervenlighed ses også, idet glaskanden har en buet bund. Dette gør, at indholdet ikke sidder fast nede i bunden og klumper. Den buede bund er også med til at gøre den meget nem at rengøre.

Praktisk og unik blenderkande giver smooth resultat

Blenderen fra Braun har en specialformet kande. Den er nemlig formet som en trekant, så indholdet både kan køre lodret og vandret rundt i kanden. Derfor opstår der en ekstra god cirkulation af blenderens indhold. På den måde får du et helt igennem smooth resultat i sidste ende. Kanden er desuden lavet i termoglas, så du både kan lave rygende varme supper og iskolde smoothies i den – uden at den ødelægges eller tager skade.

5 hastigheder og turbofunktion giver blenderen kraft

Blenderen fra Braun har hele fem hastigheder, som man kan vælge, når man skal blende. Det gør, at du selv kan kontrollere, hvor hurtigt og hvordan du skal blende – alt afhængigt af hvad du skal lave af mad eller drikke. På den måde kan du justere hastigheden efter behov. Ud over de fem hastigheder er der en turbofunktion, som kan bruges, når du skal blende hårdere ting som isterninger, nødder eller andre hårde fødevarer. Når du blender med de mange forskellige hastigheder, skulle man tro, at det larmer en del. Men denne blender fra Braun er meget støjsvag, hvilket betyder, at du kan blende løs uanset tidspunktet.

Specifikationer:

  • Watt: 800
  • Antal hastigheder: Fem
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: 1,7 liter
  • Ekstra: Unik trekantet kande.

Find den hos Kitchenone.dk og Coop.dk

VITAMIX ASCENT A2500I SORT
ForhandlerTotalprisLæs mere
5.499,00 Til forhandler

Er du mere til den dyre model, som ikke går på kompromis med kvalitet og effektivitet, skal du investere i en Vitamix Powerblender A2500i. Vitamix løfter niveauet til nye standarder, når det gælder brugervenlighed og effektivitet. Mange hævder endda, at Vitamix er det bedste mærke på markedet, når det gælder blenderens effektivitet. Når det gælder blendere, er det vigtigt, at du ikke kun kigger på design, men også på ydeevne og holdbarhed. Med Vitamix Powerblender får du en blender, der kan holde i mange år med samme styrke. Motorgarantien er nemlig på hele 10 år. Denne blender er derfor bedst, når det gælder holdbarhed og styrke.

3 programmer og mange hastigheder

Vitamix har tre forindstillede programmer til smoothies, suppe og is. Ved disse programmer styrer blenderen selv hastighed og tid. Så behøver du ikke at tænke på, om din tomatsuppe bliver blendet længe nok, eller om din jordbærsmoothie får den rette konsistens. Du kan også selv indstille hastigheden til lige netop det, der passer til en lækker puré eller en kold margarita. Du har altså mulighed for, at blenderen klarer opgaven for dig, men du kan samtidig også selv styre kontrollen og indstille lige netop den hastighed og pulsstyrke, som du skal bruge. Blenderen er altså en kombination af forindstillede programmer og mulighed for egen styring. Det er ideelt, når du skal bruge blenderen til mange forskellige ting.

Praktiske, udskiftelige blenderbeholdere

Med Vitamix Powerblender er der mulighed for at skifte beholdere, alt efter hvor meget og hvad du skal bruge blenderen til. Den tilhørende kande til blenderen er en to-liters klar glaskande med tud. Tuden gør det nemt at hælde fra beholderen, når du skal have den serveret. Når blenderens beholder skiftes, justerer blenderen selv hastigheden, så den passer til beholderen. På den måde er du sikret, at blenderen har den helt rette hastighed til lige netop det, du skal blende. Det behøver du derfor ikke at bekymre dig om.

Med til Vitamix-blenderen findes også en tamper, der er en stav, du kan bruge til at presse beholderens indhold ned mod kniven. Tamperen er lavet, så den ikke når helt ned til kniven, men alligevel hjælper med at få presset alle ingredienserne ned. Du kan også bruge tamperen, mens låget er på, fordi der i låget også findes et hul. Det gør, at du løbende kan tilføje flere ingredienser og være sikker på, at du får dem helt ned i beholderen. Blenderens kande er helt transparent, så både kande, låg og proppen til låget er gennemsigtige. På den måde kan du bedre holde øje med konsistensen på det, du blender.

Blender med sikkerhedsfunktion og indbygget timer

Den største frygt ved brugen af en blender er ofte, at låget falder af, og at der sprøjter smoothie ud over det hele. Det kan dog forhindres, og en af fordelene ved denne blender er, at den har en automatisk sikkerhedsfunktion. Blenderen er indstillet, sådan at den stopper, hvis låget ikke er sat ordentligt på, eller hvis du tager det af. På den måde sikrer du, at blenderens indhold ikke sprøjter ud i rummet, hvis låget uheldigvis falder af.

Vitamix Powerblender har desuden en indbygget digital timer, som giver information om resttid på programmet, du kører. Den digitale timer viser dig samtidig, hvor lang tid du har tilbage. Den digitale timer er derfor med til at hjælpe dig med at lave den bedste tekstur på din blendede masse, hvilket er perfekt, når du blandt andet skal blende smoothies.

Blenderen til den professionelle bruger

Vitamix er blandt andet anbefalet af Mads Bo, som er kendt som ”juicekongen”. Han er engageret i at promovere en sund livsstil til danskerne og taler for de mange positive egenskaber, vi ser, ved smoothies. Det siger meget om Vitamix-blenderen, der netop er en af de bedste til at lave smoothies.

Specifikationer:

  • Watt: 1400
  • Antal hastigheder: 10
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: To liter
  • Ekstra: Fokus på ydeevne og holdbarhed.

Find den hos Coop.dk

Testvinder – Forbrugerrådet Tænk og Råd & Rön
MAGIMIX POWER BLENDER
ForhandlerTotalprisLæs mere
1.677,00 Til forhandler

Hvis du leder efter en enkel, men kraftfuld, blender med smarte funktioner som eksempelvis rengøringsprogram, er det Magimix Le Blender, du skal have fat i. Blenderen er også kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk og den svenske forbrugerorganisation Råd & Rön. På grund af rengøringsfunktionen er brugervenligheden også helt i top ved denne blender. Blenderen har desuden tre års garanti og kan komme med en masse praktisk tilbehør i tilkøb. Tilbehøret indbefatter blandt andet et smoothiebæger, som er smart at tage med på farten. Smoothien kan ovenikøbet laves direkte i bægeret.

Simpel, men kraftfuld, blender

Magimix-blenderen har et meget enkelt og simpelt design. Kanden er jævn i designet og firkantet, og det samme er bunden. I bunden af blenderen findes kontrolpanelet, som består af en stor drejeknap i en kontrastfarve og trykknapper. Designet er altså meget simpelt og slet ikke i samme boldgade designmæssigt som mange af de andre blendere i blendertesten. Til gengæld får du her en stærk blender med 1300 watt, hvilket er rigtig meget sammenlignet med andre blendere.

En blender med mange omdrejninger i minuttet

Magimix-blenderen har ikke så mange hastigheder og programmer sammenlignet med andre blendere i vores test, men de fire programmer og hastigheder giver stadig god mulighed for, at man både kan mose, blende og knuse fødevarer. Hastigheden har op til 22.000 omdrejninger i minuttet, hvilket gør, at selv hårde ingredienser nemt kan blendes. Blenderen har også fire automatiske programmer, som alle har deres egen funktion. De kan bruges til smoothies, desserter, varme og kolde supper og knusning af is. Selvom blenderen har mange omdrejninger i minuttet, er den utroligt lydsvag i forhold til andre blendere.

 

Robust blenderkande og smart tamper
Som vi beskrev det ovenfor, kan blenderen både håndtere varme og kolde fødevarer og ingredienser. Det kan lade sig gøre, fordi blenderens kande er lavet af et meget tykt og robust glas. Det betyder, at man både kan lave meget varme supper og knuse iskolde isterninger uden at ødelægge kanden.

 

Magimix-blenderen har også en smart tamper, der kan hjælpe dig, når det gælder den mere tyktflydende masse, som man eksempelvis ser i desserter. Her kan du sætte tamperen ned i maskinen, uden at den rammer knivene. På den måde kan du føre tamperen rundt og få alt indholdet med.

Nem rengøring af blenderen
Det mest upraktiske ved en blender er ofte rengøringen af den. Det er intet problem med Magimix-blenderen. Den er nemlig udstyret med en rengøringsfunktion, der gør, at du så nemt som ingenting kan rengøre din blender. Det automatiske rengøringsprogram gør, at du til hver en tid kan bruge blenderen uden at tænke på at skulle rengøre den. Alle dele kan også tåle en tur i opvaskemaskinen.

Specifikationer:

  • Watt: 1300
  • Antal hastigheder: Fire
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: 1,8 liter
  • Ekstra: Rengøringsfunktion.

Find den hos Kitchenone.dk

Philips Viva Collection Blender
ForhandlerTotalprisLæs mere
637,00 Til forhandler
808,00 Til forhandler
809,95 Til forhandler

Philips’ blender har en motor med 700 watt, der gør det nemt at blende de fleste ting. Blenderen har flere hastighedsindstillinger til både bløde og hårde ingredienser, så du kan blende, lige hvad det skal være. Blenderen er udstyret med en kontrolknap, der giver et nemt greb og god hastighedsstyring. Hastighedsstyringen kan også laves om til en pulsfunktion, der gør det nemt at kontrollere, hvor meget indholdet skal blendes.

Blend fint med ProBlend 6-teknik

Knivene på Philips Viva Collection Blender er lavet, så de bruger det, der hedder ProBlend 6-teknikken. ProBlend-teknikken gør, at du kan blende endnu finere og endnu mere jævnt. Blenderen har desuden en pulsfunktion, som kan være med til at gøre indholdet jævnt og fint. Pulsfunktionen hjælper ingredienserne med at blive ført tilbage til knivene gentagende gange, så der opstår en god konsistens. Det er især relevant, når du skal lave glatte puréer eller cremede supper.

En blender med god brugervenlighed og nem rengøring

Alle delene på denne blender kan sættes i opvaskemaskinen, så du slipper for besværet med at rengøre den. Der er desuden meget tydelige markeringer på kanden, der viser, hvor meget væske du har tilbage, og hvor meget du skal bruge. Blenderen har derfor generelt en høj brugervenlighed, og funktionerne er ligetil at bruge.

Philips’ blender er udstyret med en to-liters kande, som er en af de største i denne test. Derfor er der også masser af kapacitet til at lave mad til mange personer uden at skulle blende af flere omgange. Det gør også, at du nemt kan lave en stor portion suppe, der kan spises med det samme og gemmes til dagen efter. Blenderen har desuden integreret ledningsopbevaring, så du nemt kan gemme blenderen af vejen i skabet, efter du har brugt den. Med ledningsopbevaringen kan du også have blenderen stående fremme på bordet efter brug, uden at ledningen ligger og flyder.

Specifikationer:

  • Watt: 700
  • Antal hastigheder: Flere hastigheder
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: To liter
  • Ekstra: ProBlend 6-teknik.

Find den hos Gucca.dk, Kitchenone og Proshop.

Testvinder – Gastromad
BLENDTEC DESIGNER 625 BLENDER
ForhandlerTotalprisLæs mere
3.499,00 Til forhandler
3.999,00 Til forhandler

Blendtec Powerblender er den stærkeste blender i testen med en motor på hele tre hestekræfter. Blendtec har produceret blendere i mere end 20 år, og det kan man tydeligt se på kvaliteten og detaljerne. Blendtec har desuden hele otte års garanti på alle deres produkter. Så du kan roligt stole på, at du kan have en stærk blender i mange år. Den stærke motor suppleres med seks forskellige hastigheder samt en pulsfunktion. Den har, ligesom mange af de andre blendere i vores test, fire programmer til smoothies, is, juice og suppe. Forskellen her er dog, at denne stærke motor hurtigt kan blende alt til den helt rette konsistens.

En blender, der kan klare det hele

Tidsskriftet Gastromand har også testet Blendtec Powerblender og siger om den: ”Blendtec er kort sagt et blendermonster”. Og det giver vi dem helt ret i. Blendtec Powerblender er en af de stærkeste blendere på markedet. Den stærke blender kan knuse alt, hvad du kommer i den – uden at du skal ryste den eller forsøge at rode rundt i den med en ske. Blenderen klarer det hele selv uden hjælp og uden mas. Den kan bruges til alt fra at knuse isterninger til at finblende den glatteste puré. Her er det ikke kun hestekræfterne, der spiller ind. Også de unikke knivblade og den specielle kande er med til at skabe en meget stærk blender. Blenderen er derfor lavet, så den pulveriserer ingredienserne. Det gør den i stedet for at skære dem i små stykker, som ellers er den normale fremgangsmåde for en blender.

Unik kande, der skaber god tekstur

Blenderens kande har hele fem sider, hvilket er ret unikt, når vi sammenligner den med andre blendere. Den femte side er desuden kortere end de andre fire sider. Den korte side gør, at der kan skabes et “knæk” i blenderens masse og indhold, så væsken helt naturligt falder ned over knivene. Dette “knæk” sker så igen og igen, indtil indholdet er fuldstændigt blendet til den rette konsistens og tekstur. Denne teknik er med til at skabe en helt unik og effektiv måde at blende på, som adskiller sig fra andre blenderes blandingsteknikker.

Høj brugervenlighed med touch-display

Blendtec-blenderen er meget simpel at bruge, fordi den har fire forudindstillede programmer, der klarer ærterne for dig. Den har desuden et touch-display, som både er nemt og smart at bruge. Displayet kan blot rengøres med en klud, imens blenderens kande kan sættes i opvaskemaskinen. Derfor er selve rengøringen af blenderen rimelig simpel og ligetil. Blenderen kan godt komme til at virke en smule voldsom i udtrykket – især på grund af den store, robuste fod. Men hvis man skal have fat i sådan en stærk blender, er det et kompromis, man må tage.

Specifikationer:

  • Watt: 1550
  • Antal hastigheder: Seks
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: 2,7 liter
  • Ekstra: Stærkeste blender i testen.

 

Som det kan ses i blenderens specifikationer, har Blendtecs blender hele 1550 watt at gøre godt med sammen med en 2,7-liters kande. Det er altså både den stærkeste og største blender, som vi har med i denne test. På grund af dens styrke og kvalitet er den også i den dyre ende af skalaen.

Find den hos Kitchenone.dk og Coop.dk

ForhandlerTotalprisLæs mere
1.016,00 Til forhandler

Denne blender fra Wilfa har vundet flere bedst i test. Den er blandt andet kåret som bedst i test af både Jyllands-Posten og Politiken og er derfor essentiel, hvis du gerne vil have en blender, der kan lidt af hvert.

God motorkraft til prisen

Med denne blender fra Wilfa får du rigtig god motorkraft til prisen. Motoren med 1200 watt er stærk og stor nok, til at du kan knuse isterninger til en hel fest på meget få omgange. Kanden er nemlig hele 1,8 liter stor, så der er plads til meget indhold. Motoren har samtidig fem års garanti, så du kan bruge den i mange år frem.

Bedste blender til isterninger og smoothies
Wilfa BL-1200 har et program, der er lavet specielt til at knuse is, samt skarpe, specialfremstillede knive, der er skabt helt specifikt til at knuse den mest frosne is. De specialfremstillede knive er formet, så bladene både vender opad og ud til siderne med takker hele vejen rundt. Bladene er derfor helt ideelle til knusning af is, så du kan lave de lækreste mojitos med knust is, lime og mynte. Blenderen har samtidigt også et helt specifikt program til at lave smoothies. Du får derfor en blender, der nemt kan lave din yndlingssmoothie og knuse is med to forudindstillede programmer.

Blender med høj brugervenlighed i designet

Blenderen har en varmeresistent glaskande, der tåler helt op til 60° C, så det er oplagt at lave varme supper eller lignende i den. Blenderen er desuden udstyret med både justerbar hastighed, momentfunktion og måleenhed i kanden. Den er derfor ligetil og nem at bruge.

 

Blenderen gør det muligt for dig at fylde flere ingredienser i glaskanden, mens blenderen er tændt, fordi der er et påfyldningshul i låget. Blenderen har også gummifødder under bunden, hvilket gør, at blenderen står meget stabilt, uanset hvor meget hastighed den kører med. Brugervenligheden er høj, idet blenderen er enkel at betjene gennem et simpelt kontrolpanel. Blenderen er samtidig utroligt nem at gøre ren. Rengøringen er især nem, fordi blenderen har et forudindstillet rengøringsprogram, og fordi den kan komme i opvaskeren.

Specifikationer:

  • Watt: 1200
  • Antal hastigheder: Trinløs – varierende hastigheder
  • Pulsfunktion: Ja
  • Kandens størrelse: 1,8 liter

Ekstra: Bedste blender til isterninger.

Find den hos Kitchenone.dk

Relaterede artikler

Bolig No Comments

Kend dine rettigheder når du handler online inden for EU

Hvis du handler online i EU, drager du fordel af flere lag af forbrugerbeskyttelse, der stammer fra EU-lovgivningen, såsom retten til klare oplysninger om pris, forsendelses- og leveringsomkostninger, retten til…
Bolig No Comments

5 idéer til at tilbringe fritiden med sjove indendørsaktiviteter

I Danmark er vi kendt for vores lunefulde vejrguder, der kan sætte en kæp i hjulet for ferie- og fritidsplaner. Derfor kan det være en fordel at have gode indendørsaktiviteter…
Bolig No Comments

Opgrader dit hjem med smart home gadgets

Den rivende udvikling inden for produkter og løsninger til smart home, har gjort livet og hverdagen lettere for en lang række mennesker. Teknologien har gjort det muligt at forbinde de…
Anmeldelse af newzealandsk lammeskind fra Lammeskindet.dk
Bolig No Comments

Anmeldelse af newzealandsk lammeskind fra Lammeskindet.dk

Smid alt du har i hænderne og kast blikket på de fantastiske newzealandske lammeskind fra Lammeskindet.dk. De føles lige så naturlige, som de er, og kvaliteten af lammeskindene skuffer ikke.…
Gode tips til forårsrengøringen
Bolig No Comments

Gode tips til forårsrengøringen

Måske er det ved at være den tid igen, hvor sommertiden er starten, havemøblerne er sat ud og de lyse aftener begynder at blive længere og længere for hver dag,…
Gasgrill test
Bolig No Comments

Find den bedste gasgrill her – de bedste gasgrill i test

At grille på gas er blevet det nye sort. Det er ofte meget nemmere lige at tænde op – uanset om det regner eller ej. Du får den samme gode…
Bolig No Comments

Juicer og slow juicer bedst i test – find din nye juicer blandt disse testvindere

Et glas friskpresset juice er både opfriskende, nærende og en fryd for smagsløgene. Derfor har de fleste caféer i dag fået juice på deres menukort. Men hvorfor tage på café,…
toaster test
Bolig No Comments

Toaster-test: Find den bedste toaster

Leder du efter en toaster, der er bedst i test og perfekt til dine behov? Vi har samlet nogle af de bedste toastere på markedet, så du kan få den…